Vi har første gang oplysninger om en mølle i byen i 1610, hvor Mikkel Møller i Lumsås nævnes. Han har møllen frem til 1642, hvor Søren Møller tager over og fortsætter i hvert fald frem til 1655. På dette tidspunkt har der nok været tale om en skvatmølle eller en lille stubmølle.

Overtog enken OG mølledriften

I 1682 ejede Laurids Lauridsen stubmøllen og et hus. Laurids må have beholdt stubmøllen frem til 1687, hvor han forsvinder ud af skattelisterne, og Niels Pedersen står som ejer af stubmøllen fra 1688. Niels beholdt møllen frem til 1715, hvor Anders Madsen købte den. Han ejede stubmøllen frem til sin død i 1731, hvorefter møllersvend Niels Pedersen fra Asnæs overtog enken Kirsten Olesdatter og mølledriften.

Niels solgte i 1757 den ene halvpart af stubmøllen til stedsønnen Mads Andersen, der fik resten tilskødet i 1764. Mads oplevede næsten 40 år som møller, før han som 67-årig gik på aftægt og i 1802 overlod stubmøllen til sin søn Christian Madsen for den nette sum af 599 rigsdaler.

Christian Madsen nåede at opleve 13 år som møller, inden han døde i juni 1815. Konen Anne Kirstine Madsdatters enkestand varede ikke længe, for allerede i oktober samme år giftede hun sig med Lars Danielsen fra Ebbeløkke. Han overtog stubmøllen og drev den videre de næste ti år. I efteråret 1825 solgtes stubmøllen, "der er omblæst eller rettere dens levninger", til husmand Lars Jensen i Ebbeløkke. Man må formode, at stubmøllen var væltet under en efterårsstorm, da skødet blev underskrevet i oktober måned. Det var nok også grunden til, at prisen kun var 548 rigsbankdaler.

Lars Jensen genrejste og drev stubmøllen videre i seks år, inden han solgte den til møllersønnen Jørgen Kargaard Thomsen fra Havnsø, men efter at den var blevet genopbygget, var prisen steget til 1.600 rigsbankdaler. Jørgen Kargaard blev den møller, der havde Lumsås Mølle i kortest tid, nemlig seks måneder. Han overdrog allerede i 1832 stubmøllen til broderen Hans Kargaard Thomsen.

Møllen brænder

Møller Kargaard Thomsens første år på stubmøllen forløb ikke så heldigt, idet møllen brændte natten mellem 21.-22. september 1833. Han påbegyndte genopbygningen i foråret 1834, men nåede dog ikke at se møllen færdig, inden han døde i juni 1834, og det var enken Juliane Christiansdatter, der i august 1834 kunne lade den nye mølle brandforsikre for 3.609 rigsbankdaler. Denne mølle står der stadigvæk.

Juliane magtede ikke selv mølleriet og giftede sig derfor i 1835 med Peder Jensen, der overtog møllen, dog kun i kort tid. I maj 1837 solgte han den til Christian Andersen fra Kelstrup ved Vig. Møller Andersen kom til at opleve 40 virksomme år på møllen. Da han døde i 1877, drev enken Kirsten Hansdatter møllen videre i nogle år, hvorefter svigersønnen Lars P. Jensen i 1883 købte møllen.

Ved møller Lars' død var det atter svigersønnen, der tog over: Karl Nielsen. Efterhånden som den tekniske udvikling skred frem, begyndte mange selv - især på de større gårde - at få kværne, og i samme periode begyndte Lumsås Brugs at sælge mel. For møllen medførte denne udvikling mindre omsætning, og derfor blev bl.a. sigteværket fjernet. Møllen malede dog helt frem til 1940, hvor krig og rationering satte en stopper for mølleriet.

Udsmykning som tidsfordriv

I stedet for dekorerede møller Nielsen Lumsås Mølle, og derfor er møllen som noget helt unikt indvendigt dekoreret med forskellige figurer, fugle og andre motiver. Udsmykningen er udført i perioden frem til 1946 af mølleren og hans søn, idet de ikke havde andet at lave.

Takket være pengegaver fra københavnske banker kunne Lumsås Bylaug i 1959 købe møllen af Karl Nielsens enke for 4.500 kr. Ved bylaugets overtagelse var møllen i forfalden stand. Igennem 1970'erne, i 1986 og 1988-1991 undergik møllen derfor omfattende restaureringer. Lundbeck-Fonden har finansieret størstedelen af istandsættelserne, mens Fredningsstyrelsen og private donationer har klaret resten.

Lumsås Mølle ejes i dag af Lumsås Mølle- og Bylaug.